Parkering

Vi anbefaler vores dagtimeselskaber at samle sig i biler eller parkerer i gåafstand til restauranten da der kan være mangel på parkeringspladser i tilfælde af foldboldkampe, stævner mv. Vi beder alle vores gæster om at parkere med respekt på p-pladsen og ikke være til gene for vores naboer.

En god afslutning på dit arrangement

For at afvikle dit arrangement på bedste vis, anbefaler vi at der rundes af i god tid. Vi oplever at det nemt kan tage op til 20-30 minutter at få sagt tak for i dag. Afsluttes selskabet efter den aftalte tid pålægges et ekstragebyr.

Lydniveau

Ved afholdelse af aftenselskab med DJ eller band beder vi om at holde lydniveauet tåleligt for både personalet samt naboers skyld. Tjenerne har støjmålere, og kan teste om lydniveauet er over det godkendte for et godt arbejdsmiljø og det gode naboskab. Respekteres det godkendte lydniveau ikke, er vores tjenere i deres gode ret til at bede DJ/band om at skrue ned – og i sidste ende lukke festen.

Oppyntning

Der vil være mulighed for at komme lidt før og pynte op til sit selskab efter aftale, dog frabeder vi os konfetti, balloner med konfetti samt tape på vægge. Ved ekstra oprydning af pynt efter et selskab, vil der faktureres et oprydningsgebyr.

Afbestillingsprocedure

Læs venligst vores afbestillingsprocedure i forbindelse med arrangementer for større. For at give sikkerhed og tryghed for begge parter omkring en gensidig aftale af jeres arrangement, indbetales ved reservation af større selskaber et depositum på. 5000,- som betales i bistro28 hvor der samtidig udleveres kvittering som dokumentation.

Generelle afbestillingsprocedure

Indtil 3 måneder før arrangementet: Der kan annulleres uden beregning samt tilbagebetales fulde depositum.

Indtil 30 dage før arrangementet: Ved annullering betales depositum IKKE tilbage.

Indtil 5 dage før arrangementet: kan der korrigeres deltagerantal med op til 10% uden beregning. Ved senere afbestilling faktureres afmeldte eller udeblevne deltagere til fuld pris.

Ved afbestilling – som SKAL ske skriftligt – forstås annullering, reduktion, afkortning, omplacering og lignende væsentlige ændringer i henhold til ordrebekræftelsen.

Afbestillingsprocedure for konfirmationsfester

Der gælder specielle frister for vores konfirmationsfester, da de ofte finder sted på de samme datoer, hvor der er rift om lokalerne, og derfor i reglen reserveres i lang tid forud.

Gældende for konfirmationsfester som overstående generelle afbestillingsprocedure, dog tilbagebetales depositum kun inden 60 dage før arrangementets start.

Bistro 28 – en del af GVI

Da vi forpagter lokalerne i Gentofte-Vangede idrætsforening har vi en forpligtigelse til at stå til rådighed for fodboldklubben. Vi tager ære i at deltage i det lokale foreningsliv, og nyder det ’liv’ som der er i en fodboldklub. Ved selskaber på Bistro28 er det vigtigt for os at understrege at vi i dagtimerne også har kiosksalg, og der derfor vil være forældre og børn i restauranten.

Corona

Kan dit selskab ikke afholdes som planlagt, i tilfælde af total nedlukning eller restriktioner forhindre selskabets planlagte format, kan der aflyses indtil 3 dage før afholdelse. Fulde depositum vil blive tilbagebetalt.

Al afbestilling skal se på mail Info@bistro28.dk